mandag den 25. maj 2015

HURRA, HURRA, HURRAAAAAAAA



Hurra, fordi en af mine yndlingsforfattere Erlend Loe havde fødselsdag i går, og ja, dette indlæg burde nok have været skrevet i går. Men hvordan kan man fejre sin/en (yndlings)forfatter.
Jo, selvfølgelig ved at læse hans/hedes bøger.
Jeg kan på det varmeste anbefale Erlend Loes bøger. Det er bøger som er virkelig sjove og dog med en dybde, der gør at man ikke bare glemmer dem når bogen igen er sat på plads i bogreolen.
Jeg er selv startet med at læse Doppler, fordi andre havde valgt bogen i min bogklub...og sikke en overraskelse. Jeg var vild med den og hvis I endnu ikke har læst den kan jeg kun sige - GØR DET - LÆS DEN, ja, læs hele Erlend Loes forfatterskab!!!
(Og når det er sagt, så vil jeg forsøge i denne blog jævnligt at gøre opmærksom på forfatteres fødselsdage. Det må da sige at være gode anledninger til at tager diverse forfatterskaber op, som man måske hidtil har lagt i bunken "SKAL læses snarrest". Bunken som vokser og vokser i stedet for at den bliver mindre og mindre).
Billedresultat for Erlend Loe Doppler


Og appropos forfatterskaber, så HURRA jeg er blevet godt og grundigt forårsforelsket i et forfatterskab. Jeg har nemlig læst Peter H. Olesens bøger. Jeg startede med Korrekturlæseren og tænkte, hvordan kan så god en forfatter være så OVERSET. Jeg kan ikke få nok af hans bøger og er nu i fuld gang med "Et hus er ikke et hjem"...og nu er det så at jeg må indrømme at det ikke er hele3 hans forfatterskab som jeg er blevet forelsket i , for han har også skrevet digtsamlinger, og jeg kan ganske enkelt ikke med digte. Jeg forstår dem ikke. De siger mig intet og de rører intet i mig. Jeg har givet op. Meeeeen måske skulle jeg alligevel forsøge mig igen efter flere års fravær, nu hvor jeg har "mødt" Peter H. Olesen. Det kan I måske komme til at høre nærmere om





Men først skal mit sidste og største hurraaaaaaa gå til at jeg nu er vendt tilbage til denne blog. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at forblive aktiv på den. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at I forhåbentlig kan blive inspireret til hvad I skal læse... hvis I altså skulle stå og mangle idéer. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at I kan få et indblik i hvad der foregår på en bognørds boghylder :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar